Steinheim-bækkenet

Steinheim-bækkenet er 3,5 km i diameter, omgivet af en mange steder tydelig kraterrand. I midten er der en såkaldt "central uplift", en høj skubbet op under dannelsen af krateret. Her finder man fine eksempler på strålekegler, frembragt af nedslagets trykbølger i undergrundens kalk.

Krateret blev senere vandfyldt, og de mange fossiler af f.eks. snegle er berømte, fordi Paläontologen Franz Hilgendorf allerede i 1862 ved hjælp af sneglehuse af arten Gyraulus fra forskellige sedimentlag kunne påvise en ændring over tid, og dermed bekræfte Darwins evolutionsteori.

Kraterranden består af forskubbede, væltede kalksten, ofte smadret og sammenkittet i "Trümmersteine" - ses tydeligt mange steder, f.eks. ved den sydlige adgang til krateret, Burgstall - et tidligere stenbrud. Klik på billederne !