En varm sommerdag var molboerne kommet i en slem forlegenhed. De havde slået sig ned på en mark, solen skinnede, fuglene sang, og en stork fangede frøer i et vandhul i nærheden.

De havde sludret hyggeligt om de andre molboer i landsbyen, og sad i en rundkreds med benene indad. Men da de skulle rejse sig op igen, kunne de ikke hitte rede i deres ben. Så blev de siddende liså' stille i græsset, for de troede ikke, at de kunne rejse sig op, før enhver havde fundet sine egne ben.

Heldigvis kom der en mand forbi, som de kunne bede om hjælp. "Hvad er der i vejen?", spurgte han. "Vi kan ikke finde vores egne ben?" "Jamen dog, jamen dog!"

Først viste han hver mand hvilke ben, der var hans, og ville have ham til at trække dem til sig. - og rejse sig op. Men det gik ikke! Da det ikke nyttede noget, fandt han på noget andet. Han tog sin stok - og gav den første et ordentligt rap over benene.

Molboen skreg, fløj op .... og løftede prøvende først det ene og så det andet ben. Manden gav nu den næste molbo et rap, og den næste, og den næste.... Det kan nok være de kom op i en fart!!