Molboerne var altsaa vendt hjem fra Århus uden gevær til at forsvare landet med. Men da de stadig var bange for, at fjenden skulle komme, besluttede de at redde, hvad reddes kunne.

De ville allerførst redde det, som de holdt allermest af ... nemlig deres kirkeklokke.

Efter megen mas og besvær fik de endelig klokken ned fra kirketårnet, men så var de længe uenige ... ... uenige om, hvordan de skulle gemme klokken, så fjenden ikke kunne finde den. Til sidst blev de enige om at sænke den i havet.

De slæbte klokken ned i en stor båd ... ... og roede laaaangt ud på havet med den og kastede klokken i vandet.

Men da det var gjort, blev de pludselig urolige og spurgte hinanden: "Ja, nu er klokken jo rigtignok godt skjult for fjenden - men ... ... men hvordan skal vi selv finde den, når fjenden engang er drevet ud af landet?"

Så rejste den klogeste af dem sig op ... ... og sagde: "Det er da nemt nok! Vi sætter et mærke ved den!" Og i det samme trak han sin kniv op af lommen ... ... og skar et dybt mærke i båden på den side, hvor klokken var blevet kastet ud.

Så rodede de glade hjem .... ... for nu var de da sikre på, at de kunne finde klokken igen.