Asteroid Vesta A-chondrites

Achondritter fra asteroiden VESTA	Vesta-meteoritter kaldes HED-achondritter efter de 3 typer Howarditter, Eucritter og Diogenitter.	Man har længe ment, at Vesta var HED-ernes "parent body". Og efter at DAWN-rumsonden har kredset et år omkring Vesta er der ikke længere tvivl herom.
Vesta er den næststørste småplanet i asteroidebæltet mellem Jupiter og Mars. Den har en diameter på ca. 550 km og "opsmeltet" ligesom jorden, og vulkansk aktivitet har dannet basalt. Vesta har sandsynligvis også en jern-kerne. Den øverste del af skorpen består af finkornet basalt, EUCRIT, derunder en grovere basalt, DIOGENIT, med større korn p.gr.af langsommere afkøling. Utallige sammenstød med andre asteroider og meteor-nedfald har medført omfattende knusninger. Det ses f.eks. tydeligt på billedet af Camel Donga-skiven, at den består af kantede og sammenkittede stenstykker. Et gigantisk meteornedslag på sydpolen skabte et kæmpekrater, dannede ækvator-rynkerne og blandede også godt op i stenarterne. HOWARDIT: De mange klippestykker fra undergrunden på Vestas overflade blev efterhånden nedbrudt af kosmisk stråling og solvind (Vesta har ingen atmosfære) og kittet sammen til en ny brekcie af eucritter og diogenitter: HOWARDITTER.
			Højde-kort over VESTA's sydpol (nederst). Rheasilvia-krateret (blåt) er 500 km bredt og 19 km dybt. Bjerget i midten er næsten 25 km højt. Meteor-nedslaget sendte over 100.000 kubik-km ud i rummet Klik på billede	Vesta, oversået med kratere
		Klik på billedet for at se Vesta rotere. Bemærk "rynkerne" omkring ækvator - skabt af det store nedslag
Eucrit - NWA 8509 (samling nr 299, 1,8 g, 22 mm) - MERE	Eucrit - Camel Donga (samling nr 202, 2,27 g, 37 mm) - MERE	Diogenit - NWA 7831 (samling nr 229, 2stk ialt 6,05 g, ca. 20 mm) - MERE	Diogenit - Tatahouine (samling nr 209, 5stk ialt 1,05 g, 5-6 mm) - MERE
Købt i Marocco, 2014	Fund: 1984, Nullarbor Plain, Australien	Fund 2014, North-West Africa	Fald: juni 1931, Foam Tatahouine, Tunis
samling nr 184, 2,3 g, 20 mm	samling nr 290, 0,7 g, 10 mm
Eucrit - Millbillillie - MERE	Eucrit-pm- NWA 1109 (samling nr 300, 20,75 g, 11x9 mm) - MERE	Howardit - NWA 2696 (samling nr 232, 2,15 g, 17x12 mm) - MERE	Howardit - NWA 1929 (samling nr 183, 5,5 g, 17x17 mm) - MERE
Fald: Oktober 1960, Millbillillie, Vest-Australien	Fund: 2001, Erfoud, Marocco	Fund: 2003, Sahara, Marocco	Fund: 2003, Marocco
Foto: Arne Dich
Klik på et billede for fuld størrelse. - For at komme tilbage, højreklik med musen udenfor billedet og vælg "BACK" eller TILBAGE

Achondritter fra asteroiden VESTA

Vesta-meteoritter kaldes HED-achondritter efter de 3 typer Howarditter, Eucritter og Diogenitter.

Man har længe ment, at Vesta var HED-ernes "parent body". Og efter at DAWN-rumsonden har kredset et år omkring Vesta er der ikke længere tvivl herom.

Vesta er den næststørste småplanet i asteroidebæltet mellem Jupiter og Mars. Den har en diameter på ca. 550 km og "opsmeltet" ligesom jorden, og vulkansk aktivitet har dannet basalt. Vesta har sandsynligvis også en jern-kerne.

Den øverste del af skorpen består af finkornet basalt, EUCRIT, derunder en grovere basalt, DIOGENIT, med større korn p.gr.af langsommere afkøling. Utallige sammenstød med andre asteroider og meteor-nedfald har medført omfattende knusninger. Det ses f.eks. tydeligt på billedet af Camel Donga-skiven, at den består af kantede og sammenkittede stenstykker.

Et gigantisk meteornedslag på sydpolen skabte et kæmpekrater, dannede ækvator-rynkerne og blandede også godt op i stenarterne.

HOWARDIT: De mange klippestykker fra undergrunden på Vestas overflade blev efterhånden nedbrudt af kosmisk stråling og solvind (Vesta har ingen atmosfære) og kittet sammen til en ny brekcie af eucritter og diogenitter: HOWARDITTER.

Højde-kort over VESTA's sydpol (nederst). Rheasilvia-krateret (blåt) er 500 km bredt og 19 km dybt. Bjerget i midten er næsten 25 km højt. Meteor-nedslaget sendte over 100.000 kubik-km ud i rummet

Klik på billede